FN råber op: Vi skal redde naturen - ikke fordi den er rar at have, men fordi den er nødvendig

Verdens økosystemer bliver nedbrudt, og det går stærkere og stærkere.

En tredjedel af verdens landbrugsarealer er forringede eller udpinte, ca. 87 pct. af verdens indre vådområder er forsvundet siden 1700, og en tredjedel af verdens kommercielle fiskearter er overudnyttet.

Nedbrydningen af jordens økosystemer påvirker allerede nu ca. 3,2 mia. mennesker, svarende til 40 pct. af verdens befolkning, og hvert eneste år mister vi flere økosystemer.

Det er nedslående tilstande, som FN opsummerer i en ny statusrapport, men der er også håb:

'Hvis vi formår at vende denne udvikling, venter massive gevinster os. Et genoplive økosystemer og andre naturløsninger kan bidrage med over en tredjedel af den klimaindsats, som vi har brug for i 2030. Genetableringen kan også afhjælpe risikoen for masseudryddelsen af arter og fremtidige pandemier,' lyder det endvidere i rapporten, der udkom torsdag i forbindelse med starten på det genetableringsprojekt, FN kalder 'Årtiet for Genetablering af Økosystemerne' (UN Decade on Ecosystem Restoration).

Rapporten er en løftet pegefinger og påmindelse om, at verdens nationer er nødt til at levere på deres løfter, hvis det skal være muligt at leve op til målsætningen om at genetablere et nedbrudt areal på størrelse med Kina - et løfte, som blev afgivet af 115 lande sidste år.

'En opfyldelse af disse forpligtelser er ikke bare noget, der er "rart at have". Genetablering er afgørende for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius, sikre fødevaresikkerheden for en voksende befolkning og at reducere, hvor hurtigt arter uddør', skriver FN i rapporten.

Heri gøres det klart, at det ikke længere er nok bare at beskytte de tilbageværende sunde økosystemer, fordi verden lige nu forbruger ressourcer svarende til 1,6 jordkloder - et forbrug, som økosystemerne ikke kan understøtte i længden. Og mens nogle økosystemer nærmer sig et 'tipping point', hvor løbet kan være kørt, kan andre igen blomstre, hvis de genetableres, lyder budskabet.

Halvdelen af verdens BNP afhænger af naturen, og en global indsats kræver investeringer på langt over én billion kroner - hvert år. Til gengæld viser erfaringer fra hele verden, at det er investeringer, der betaler sig selv op mod 30 gange tilbage. Eksempelvis har Costa Rica øget sin økoturisme efter at have fordoblet sit skovareal siden 1980'erne, så den nu udgør 6 pct. af landets BNP, og det vurderes at føre til en årlig indtægt i milliardklassen for Indonesien og Mesoamerika, hvis de formår at få koralrevene tilbage i god økologisk tilstand.

Derudover vil investeringerne føre til, at naturen bliver mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne, hvilket i sig selv er en økonomisk gevinst, og ved at give 15 pct. af de dyrkede arealer tilbage til naturen og samtidig stoppe med at omdanne nuværende natur til landbrug eller anden produktion kan man bremse 60 pct. af de forventede artsudryddelser.

For landmændene rammer rapporten lige ned i deres levebrød, fordi landbruget er en stor del af årsagen til naturkrisen - men dermed er den også en del af løsningen.

"Problemstillingen er jo helt åbenlyst, at når Danmark bruger mere end fire jordkloder, og man på verdensplan gennemsnitligt bruger 1,6 jordkloder, er vi langt ude over et skråplan. Det er alt det, vi forbruger, der er årsagen, og deraf udgør fødevarer selvfølgelig en del af det. Den måde, vi som art lever med husdyr og forbruger på, er helt ude af balance med den naturlige artssammensætning for kloden," siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og henviser til at blot fire pct. af biomassen af pattedyr er vilde dyr - resten udgøres af husdyr og mennesket (primært førstnævnte).

"Vi, der arbejder inden for jordbrug har et enormt ansvar for at finde nye veje, som gør, at udnyttelsen af verdens landarealer bliver bæredygtigt i fremtiden," tilføjer han.

Mere økologi og mindre kød

Ud over at verdens nationer ifølge FN-rapporten er nødt til at investere massivt i at redde de fallerede økosystemer, er der også behov for at gøre landbruget og vores forbrug af fødevarer mere bæredygtigt. Her nævnes økologisk landbrug og skovlandbrug som nogle af de bæredygtige landbrugsmetoder, der med fordel kan opskaleres. Derudover er verdens borgere nødt til at mindske madspild og spise mere plantebaseret, lyder det.

"Det er klart, at det kun er godt, at de anbefaler økologiske metoder. Det er vejen frem, og det rummer jo slet ikke plads til alle de husdyr, vi har i dag - økologi vil føre til færre husdyr og dermed en helt anden og mere plantedomineret kost," siger Per Kølster.

Han minder om, at biodiversiteten i landbruget altid vil blive påvirket af menneskets aftryk, og derfor er biodiversiteten i det dyrkede landskab en anden form for biodiversitet, end den man får i den vilde natur. Det afgørende er så, hvordan man formår at få en så høj biodiversitet som muligt, samtidig med at man opretholder en produktion, som sikrer en stabil fødevareforsyning, siger han og opfordrer til, at man i mindre grad har fokus på nultolerance over for skadedyr og plantesygdomme og i højere grad fokuserer på, hvordan man skaber et balanceret system, der trods naturens luner kan sikre en høst år efter år:

"Vi som økologer mener, at der skal være en naturlighed i det system, som vi forvalter, dels for at det kan regulere sig selv, men også for den skønhed, der indikerer, at man har et rigt naturindhold på arealet," siger han.